Er det unaturlige naturligt? Spøger det?
Vi oplever ofte mennesker, der siger, at ånder er farlige og der er en dårlig energi i rummet og at mange føler fysiske ubehageligheder på bestemte steder.
De følelser og oplevelser kan være sandfærdige og livagtige for mange, hvilket ikke nødvendigvis er forkert. Det er ofte manglende viden og erfaring der gør, at frygten kommer ind i billedet. Man bliver derfor bange, hvilket er helt unødvendigt, fordi ånder/energien som udgangspunkt ikke er farlige.
Der er 2 muligheder, når vi taler om energi:
- Det kan være fysisk energi:
Den energi som ånden efterlader sig i rummet efter en afdød,
som har boet der. - Der kan være åndelig aktivitet:
Det kan være en ånd, som prøver at kontakte os.
Vi kender alle det med at komme ind i et rum, hvor vi oplever en god energi, og samtidig har vi sikkert også oplevet at komme ind i et rum, hvor der er en trykket stemning.
Alle mennesker kan føle åndelig tilstedeværelse. Sker der store personlige ændringer i dit liv, er der store chancer for, at du vil opleve større åndelig kontakt grundet din følelsesmæssige situation.
Du kunne starte med at spørge dig selv om følgende:
Er der sket store ændringer i dit liv?
- Hvad er det, jeg oplever?
- Skriv dine oplevelser ned.
- Vær kritisk og ærlig overfor dig selv!
Det er meget normalt at mærke store fysiske følelser, hvis det åndelige kommer tæt på dig.
Nogle af de ting, du måske vil opleve kan være:
- kulde
- varme
- tørhed i halsen
- følelsesmæssige svingninger
- kvælnings-fornemmelser
- svimmelhed
- trykken for hovedet
Der er intet at frygte, da det er ganske normalt, når en ånd vil i kontakt med vores verden eller fordi du ubevidst stiller ind på det åndelige og fanger fysisk energi fra tidligere beboere eller familiemedlemmer, der ønsker kontakt til deres kære.
Du kan med enkelte midler selv skabe ro i dit hus og dit liv.
Prøv at få styr på de ovennævnte elementer og når du oplever åndelig tilstedeværelse, så bed dem om at forsvinde og gør opmærksom på, at du bor i huset.
Hvis du bruger dine følelser til at opfange ting, er det vel naturligt, at du oplever disse fysiske ting eller personligheder, men derfor behøver det ikke at være farligt.
Det kunne f.eks. være en ånd, som i sit liv har haft en depression og som har haft et hårdt liv og som ønsker kontakt, eller måske en meget glad personlighed som elskede kontakt til andre mennesker, og så er det vel naturligt at fortsætte den væremåde efter dette liv.
Det ville ikke være meget anderledes end hvis en vildt fremmed person stillede sig tæt op af dig og ville hviske dig ting ind i dit øre. Så ville du føle samme ubehag, hvis du ikke var forberedt og selv da, ville du måske stadig føle ubehag, fordi en fremmed kom så tæt på dig.
Når et medie arbejder, er det naturligt at mærke åndens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske og den psykiske tilstand personen havde, da vedkommende levede. Det kan føles ubehageligt for personer, som ikke er vant til at mærke det tæt på.
Det er helt naturligt, og der er ingenting at være bange for. Det vil forsvinde, hvis blot du beder om det.
Jeg tror desværre, vi i for høj en grad bliver påvirket af film og historier som bare bliver ”bedre og bedre” uden at vi kritisk hører efter, hvad der bliver fortalt.
Samtidig med at tingene bliver unaturlige og skræmmende forstærker vores egen frygt(i hjernen) denne effekt.
Den åndelige verden kommer med kærlighed og er her for at hjælpe os i vores videre udvikling. Der er intet at frygte.