Christian Viborg arbejder som clairvoyant og medium med base i Tranbjerg ved Århus. Han arbejder med clairvoyance rådgivning, foredrag og kurser og clairvoyant medie udviklingsforløb og uddannelse samtidig  afholder han klarsyn over hele Danmark og tidligere i Norge og de spiritiske kirker i England.

Christian vil gerne ændre vores holdning til dem på den anden side, så vi tager imod den kærlighed, healing og vejledning, de har til os. Åndelig sjælskontakt er en naturlighed og har altid været en del af menneskeheden siden tidernes morgen. Christians holdning er, at kommunikation med ånderne og afdøde kontakt er for alle, og det er en evne alle har. Det betyder, at alle kan se, høre, lugte og føle ånderne.

 

I disse 4 interviews med Christian kan du høre om hans møde med den åndelige verden og om, hvordan han arbejder.

 

Radioforedrag med Christian Viborg: "Da ånderne kom ind i mit liv - min vej fra varehuschef til clairvoyant medium".

Christian besøgte Awakening Zone Radio onsdag den 2. juli 2014, hvor han holdt sit foredrag live for lytterne. Han fortæller her om ændringerne i sit liv fra et målrettet karriereforløb til starten på et liv med ånderne, og om den positive virkning det havde på hans liv. Han guider dig også gennem en lille øvelse, som du kan bruge til at få mere ro i din hverdag. Foredraget varer cirka en time.
Du kan høre foredraget ved at følge linket her til Awakening Zone Radio.

 

Tv-interview med Christian Viborg.

Christian blev interviewet af Gaia TV på Helsemessen i Aalborg den 6. marts 2016. Han fortæller her om sit arbejde som clairvoyant og medium og hvad clairvoyance og medieskab er. I interviewet kommer han også ind på ændringerne i sit eget liv fra et målrettet karriereforløb til starten på et liv med ånderne, og om den positive virkning det havde på hans liv.
Du kan se interviewet ved at følge linket her til Gaia TV (youtube).

Artikel om Christian Viborg: "Mit møde med ånderne" fra Lokal avisen Sorø.

Før 2001 var den spirituelle verden ukendt for Christian, men efter en
periode med store ændringer i hans liv omkring hans job, bolig og parforhold, begyndte han at mærke noget (ånder) omkring ham.

Ved en tilfældighed (måske) kom han i hænderne på 3 clairvoyante som kunne fortælle ham den samme historie om, at han kunne mærke ånderne. Det gav ham en del af forklaringen på de udfordringer, han havde været igennem de seneste år af hans liv. Der var mange mystiske hændelser og indtryk som ingen mening gav, på det tidspunkt. Der var også en naturlig frygt for andre menneskers reaktioner og spøgelseshistorier som bare blev mere og mere unaturlige.

Han startede med at komme i Lysets Hus i Aarhus, som er en spirituel forening, der arbejder med udvikling og indsigt. Foreningen som snart gennem 100 år har arbejdet med mediums og kontakt til den åndelige verden, tror på, at sjælen lever videre efter dette liv og at det er muligt at se, høre og føle ånden og skabe kontakt. Siden 2003 har han siddet i en cirkle, hvor der trænes med kontakt til den åndelige verden, og har været fast besøgende på The Arthur Findlay College i England, som er spiritualisterne højborg med træning, udvikling og forskning.

Siden ungdomsårene har Christian arbejdet med ledelse i Coop og senest som butikschef i ILVA. Men gennem mange år har den spirituelle verden trukket mere og mere i ham, og nu arbejder han på fuldtid med jobs i England, Norge og Danmark. Han mener, vi skal ændre vores holdning til dem på den anden side og ikke se dem som noget uhyggeligt, farlig og mystisk. Der er desværre for mange "spøgelser" og for lidt kærlighed, healing og vejledning. Åndelig/sjælskontakt er en naturlighed og har altid været en del af menneskeheden, siden tidernes morgen.

Samtidig med, at han holder klarsyn rundt omkring, afholder han også workshops.
Det er for dem, som ønsker at udvikle deres evner og personlighed. Christians holdning er, at kommunikation med ånderne er for alle, og det er en evne alle har. Det betyder, at alle kan se, høre og føle ånderne.

Han laver også readings (clairvoyancer) med fokus på fortid, nutid og
fremtid, meditationsaftener for små grupper (homeparty) og private readings med fokus på sjæls-/ånd- ("afdøde")kontakter i Aarhus, Herning, Højslev ved Herning , Odense og i København.

Ønsker du et foredrag om Christians baggrund og om hvordan man kommunikerer med den åndelige verden, så kontakt Christian Viborg for yderligere information.

https://www.facebook.com/clairvoyantmediumchristianviborg

Booking af clairvoyance: https://www.christianviborg.dk/online-booking/

 

Artikel om Christian Viborg fra bladet Psykologi.

(4 sider - tager ca. 20 sekunder at få frem)

christianviborg psykologi03... by api-228515606