Spiritisternes dag d. 21. juni i Århus m/ Bettina Thomsen, Fantasiia Nooel og Christian Viborg

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 21. juni 2021
19:00 - 21:00

Lokation
Lysets Hus

Kategori


Spiritisternes dag den 21. juni
Vi hylder spiritisternes dag den 21. juni med en aften i Lysets hus. Det bliver aften med inspireret tale, klangmeditation, hvor vi vil guide dig til mødet med dine kære på den anden side, dine åndelige hjælpere og skytsånd. Vi slutter af med klarsyn og afdøde-kontakt til publikum. En magisk aften i healing og i kærlighedens tegn til åndeverdenen og til det jordiske liv. En aften, hvor vi hylder ånderne, deres visdom og livskraft.
Entre: 100,- kr. plus gebyr.(12,49 kr.)
Billet salg på billetto.dk
https://billetto.dk/…/spiritisternes-dag-den-21-juni-i…
Sted: Lysets Hus, Posthussmøgen 11 c, 8000 Århus.
Tid: kl. 19.00 til senest kl. 21.00 og Dørene åbnes kl. 18.30
Bemærk venligst: fremvisning af corona pas er nødvendigt for at deltage.
Medierne denne aften:
Bettina er leder af Lysets Hus og har været det siden 1995. Arbejder derudover som clairvoyant/medie, healer, coach og psykoterapeut. www.bettinathomsen.dk
Fantasiia Nooel bor i Silkeborg, hvor hun har klinik. Hun er clairvoyant medie og arbejder med clairvoyance, “afdøde”-kontakt samt healing. Hun er også uddannet klangterapeut og arbejder med klangmeditation og klangmassage.
Christian Viborg arbejder som clairvoyant medium med base i Århus. Han arbejder med rådgivning, foredrag, workshops, retreats, mediumship-udvikling og cirkelarbejde. Han afholder klarsyn over hele Danmark, og tidligere i Norge og England www.christianviborg.dk
Om Spiritisternes dag den 21. juni:
Frie danske spiritister af 21. juni er en mærkedag og hyldest til ånden og til danske spiritister, hvor vi fejrer hvem vi er og hvor vi kommer fra. Formålet er, at vi får en spiritistisk mærkedag med mange samlingsmøder rundt om i Danmark. En dag, hvor ligesindede, fritænkende spiritister kan mødes, og hvor fællesnævneren er ånden og læren om ånden. Dagens fokus er samvær med andre spiritister, hvor vi kan nyde hinandens selskab og nærvær. Det bliver en årlig mærkedag og et frirum, hvor vi også kan dele vores oplevelser og finde et fællesskab, selv om vi står hver for sig. Spiritisterne (dvs. f.eks. dig) skal selv stå for de forskellige aktiviteter. Arrangementerne kan være åbne, så alle kan deltage, uanset hvor de kommer fra, eller det kan være private arrangementer. Det er op til dig og der er mange måder at afholde dagen på. Der er lavet en facebookgruppe, hvor arrangementerne for denne dag kan deles, og hvor du også kan lægge dine billeder eller små videoklip fra dagen op. Vi opfordrer til at holde en meditation kl. 19.30 på 30 minutter, der hvor du/I er på dagen, så vi på den måde møder hinanden i energien, selv om vi er forskellige steder i landet/udlandet. Hjælp dig selv og dine venner, kollegaer, familie osv. med at opbygge vores fælles mærkedag den 21. juni, hvor vi hylder spiritismen og hvem vi er. Det er en mærkedag for alle, hvor alle har et ansvar for at løfte dagen.
Den 21. juni hylder vi det gamle, fejrer nutiden og det nye, der kommer, og vi vil sammen hylde læren om ånden, spiritismen og spiritisterne. Dagen har ingen tilknytning til nogen foreninger og der ingen styregruppe eller bestyrelse. Det er op til dig, Vær deltagende og hjælp med at løfte denne dag.